Udtalelser

"Dansk Ride Forbund har fokus på uddannelsen med den nye værdi: Dygtiggørelse – for alle. Berideruddannelsen skal ses efter i sømmene og med ansættelsen af Søren har Dansk Ride Forbund fået en særdeles kompetent chefberider, som kommer til at være med til at sætte dagsordnen for arbejdet med berideruddannelsen”, udtalte generalsekretær i Dansk Ride Forbund, Britta Riis, ved ansættelsen af Søren Vallentin 1. juni 2006.

Formand for Aarhus Rideklub, Ole Mikkelsen, udtalte med tilfredshed: ”Aarhus Rideklub får for første gang siden etableringen på Vilhelmsborg en berider som leder af klubbens aktiviteter, og vi ser det som en enestående mulighed for at etablere et samarbejde med DRF. Et samarbejde, som vi mener, har stor betydning for Vilhelmsborgs fremtid.”

Søren Vallentin udtalte selv ved tiltrædelsen i stillingen: ”Jeg glæder mig særdeles meget til at komme i gang med opgaverne. Jeg har altid interesseret mig for berideruddannelsen og ser det som en stor udfordring at være med til at styrke denne. Jeg har i min tid i Sportsrideklubben Aalborg uddannet 20 trænere og beridere. Samtidig med arbejdet med berideruddannelsen kan jeg få lov til at fortsætte det arbejde, som jeg holder meget af, med ryttere og heste i Aarhus Rideklub."